Hvorfor ikke ringe og få et tilbud?
Low&Slow med Weber Smokey Mountain
Køkken: Amerikansk, Nordisk
Keyword: bbq, grill, røgning, smoking
Ingredienser
Grillstørrelse 47 cm - mængde af briketter
  • 1 grillstarter
  • ⅓ - ½ tændt grillstarter
Grillstørrelse 57 cm - mængde af briketter
  • 1 - 1½ grillstarter
  • ⅓ - 1 tændt grillstarter
Sådan gør du
Temperaturstyring
  1. Temperatur for lav: Åben/reguler bundspjældene.

  2. Temperatur for høj: Luk ½ for topspjældet. Aldrig luk helt for topspjældet, for så er der ingen gennemtræk og man risikerer at briketter slukker. Det er også muligt at vandkarret skal fyldes med vand. Vandfordampningen holder temperaturen nede og stabil, og så giver det fugt til kammeret i grillen.

  3. Hvis du har en vind som står lige på grillen, kan du lukke det bundspjæld som vender mod vinden.
Fremgangsmåde:
  1. Fordel de utændte briketter i kulringen i bunden af grillen.

  2. Fordel de tændte briketter oven på de utændte briketter.
  3. Kom mellemstykket på bunden af grillen, og monter vandkarret i bunden, herefter første og anden grillriste, og sæt låget på.

  4. Sørg for at topspjældet er helt åben. Og de tre bundspjæld er halvt lukket.

  5. Fyld vandkarret helt op med vand gennem lågen på siden af grillen. Check vandkarret efter ca. 2 timer, eller hvis grillen begynder at stige i temperatur.
  6. Lad grillen varme op til 110 – 125 grader. Det tager ca. 15 min.
  7. Anbring de ønskede antal røgchunks oven på de tændte briketter, gennem lågen på siden af grillen. Start med 4 stk. røgchunks. Fyld flere røgchunks på når du ikke længere kan dufte, at der kommer røg fra grillen. Kom hellere for lidt end for meget røg på, da for meget kan gøre maden usmagelig. Det skal sive med røg og ikke ligne en hjuldamper for fuld damp.

  8. Vent til der siver røg op af topspjældet. Du kan dufte røgen. Det tager ca. 2 min.

  9. Tag låget af grillen og anbring maden på risten, og læg straks låget på igen.
  10. Vent ca. 10-15 min. for at sikre, at temperaturen vender tilbage til 110-125 grader. På termometeret kan du se i hvilket område temperaturen skal være for at det er Low&Slow.

    Hvis temperaturen er for høj eller lav, reguler da på spjældene enten i top eller bund.

  11. Røgzonen er 90-135 grader i grillen, og kødet tager røgen til sig så længe at kødoverfladen ligger på omkring 50-65 grader. Derfor er det en god ide at sætte kødet ind lige fra køleskabet.

    Røg i 1-2 timer. Når du røger, så pak dit kød ind i først bagepapir og så sølvpapir, for at holde på saft og kraft, og så kødet ikke bliver tørt. Kødet kan ikke blive ved med at absorbere røg, når det når over en vis temperatur.

  12. En Weber Smokey Mountain kan holde en temperatur i 8-24 timer, alt efter vind og vejr.

COOK&TALK - MADVÆRKSTEDET

A. Andersensvej 24B
8600 Silkeborg

Tel.: +45 30 53 35 48
Email: hallo@cookntalk.dk

MERE INFO: